Møbler der kræver en lav robotstøvsuger
Der findes nogle særlige møbler, som er kendt for at give robotstøvsugere “kamp til stregen” – og som derfor vil kræve en ekstra lav robotstøvsuger. Disse møbler er bl.a.:
Sofa
Mange sofaer har et design, som betyder, at der ikke er meget plads under den. Det betyder altså, at selve benen på sofaen er lave – og det vil for mange robotstøvsugere betyde, at de ikke vil kunne støvsuge herunder – hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da der samler sig meget støv under en sofa.
Skænk
De fleste skænke vil kræve, at man har en forholdsvis lav (og lille) robotstøvsuger, da der sjældent er meget plads at gøre godt med. Mange skænke har nemlig samme karateristika, hvor “kroppen” er relativt stor og hvor benene ret korte.
Seng
Har man eksempelvis en kontinentalseng, så vil den ofte være udstyret med korte ben (5-10cm.), hvilket kræver en lav robotstøvsuger. Sengen har præcis samme “udfordring” som sofaen, da der også kan samle sig rigtig meget støv herunder.
Reol
Kigger man på et af tidens populære reolsystemer, Muuto, så er “fundamentet” ofte en lav træsokkel med blot få centimeters mellemrum ned til gulvet. Det kan altså hurtigt udvikle sig til et område, der bliver forsømt, når det kommer til støvsugningen. Anskaffer man sig dog en lav robotstøvsuger, vil den klar opgaven uden problemer.
Hvor lav er en lav robotstøvsuger?
Nogle af de laveste modeller på markedet er omkring 5-6 centimeter, og det vil være en robotstøvsuger i den højde, du skal gå efter, hvis du har mange møbler med begrænset plads under.
Til sammenligning er mange af de “gennemsnitlige modeller” omkring 7-10 centimeter. Kigger vi på de største på markedet, er det helt op til 14 centimeter, og her kan der altså let skabes udfordringer med at komme ind under møblerne.
Det anbefales, at du måler afstanden under dine møbler, inden du køber en robotstøvsuger.
Hvorfor ikke bare altid købe en lav?
Det spørgsmål kan man hurtigt stille sig selv, når man hører, der både findes høje og lave robotstøvsugere. Det er dog sådan, at de lave robotstøvsugere også har den ulempe, da de ofte ikke kommer med helt så mange funktioner.
Uden at vi kan gøre os helt kloge på, hvorfor det forholder sig sådan, kan det sagtens tænkes, at den mere begrænsede plads i selve robotten også giver producenten begrænsede muligheder for at indbygge al den nyeste teknologi.