Kort om Ninebot Segway
Selskabet blev etableret i 1999, oprindeligt under navnet “the Company” – som senere hen blev til “Segway”. Segway er primært kendt for deres Segway PT (Personal Transporter) – som er et selvbalancerende transportmiddel, der især benyttes på store fabrikker, til sightseeings osv.
I 2015 blev Segway opkøbt af den kinesiske robotvirksomhed, Ninebot, som beskæftiger sig med robotteknologi. I dag findes der en række produktserier ved navn “Ninebot”.
El-løbehjul fra Ninebot Segway
Her finder du en kort beskrivelse af de el-løbehjul, som Segway har lanceret indtil nu.
Ninebot ES1 Kickscooter
Dette er første generation i Segways Ninebot Kickscooter serie, som i den grad har været med til at revolutionere industrien for el-løbehjul. Løbehjulet har en topfart på 20 km/t og en rækkevidde på op til 25 km. Ninebot ES1 Kickscooter kan klappes sammen, hvilket gør det praktisk at have med rundt. Du kommer i gang med at bruge dit løbehjul, ved at installere Segway-Ninebot appen, hvor du kan tænde, slukke og indstille el-løbehjulet.
Ninebot ES2 Kickscooter
Med 2. generation af Ninebot Kickscooter får du et el-løbehjul, med en højere topfart og længere rækkevidde. Topfarten lyder på 25 km/t mens rækkevidden er ca. 30 km. Derudover får du et letvægtsløbehjul i et super fedt design, lavet af gode materialer.
Ninebot ES4 Kickscooter
Ninebot ES4 Kickscooter skiller sig faktisk ikke meget ud fra ES2. Den væsentlige forskel er, at ES4 kommer med et aftageligt batteri, som sidder på stillet. Dette betyder at ES4 har en bedre rækkevidde på op til 45 km, samt en højere topfart på 30 km/t. Dette ekstra batteri kan faktisk også monteres på ES2, så hvis du tilkøber dette får du et løbehjul som har samme specs som ES4. Fordelen ved ES4 er altså, at du ikke skal ud og tilkøbe et batteri, da du får det med fra starten.
Ninebot Max G30 Kickscooter
Ninebot Max G30 anses som værende topmodellen blandt Segways løbehjul. Her får du et løbehjul som har en uhørt høj rækkevidde på op til 65 km. Derudover har løbehjulet slangeløse gummidæk, hvilket betyder at du får et yderst behagelig køreoplevelse – selv ved ujævnt terræn. Ulempen ved denne model er, at de ekstra kræfter, går udover løbehjulets vægt. Det vejer nemlig 19,5 kg – hvilket er 7 kg. mere end ES4.
Denne model er endnu ikke landet i butikkerne – men den er på trapperne. Ninebot Kickscooter Max lover en rækkevidde på helt op til 65 km på en fuld opladning, og kommer derved til at sætte nye standarder for el-løbehjul. Prisen for Ninebot Kickscooter Max er endnu uvist.
Få en mere fyldestgørende sammenligning af de forskellige el-løbehjul fra Segway Ninebot her.
Priser på el-løbehjul fra Ninebot Segway
Hvis du er nået dertil, hvor du simpelthen bare må eje et løbehjul fra Segway, så skal du regne med at bruge 3.000-6.000 kr. på det. Den eksakte pris afhænger, som så meget andet, af hvor ny en model du er på udkig efter.
Hvis du har brug for et løbehjul, til nogle hyggelige søndagsture i ny og næ, så er et ES1 til 3.000 kr. mere end rigeligt for de fleste. Har du derimod i sinde at benytte dit løbehjul som et reelt transportmiddel, som skal dække flere kilometer, er det værd at overveje ES4 til 6.000 kr., som har en bedre rækkevidde.
Andre produkter fra Segway
El-løbehjul er faktisk et af de seneste skud på stammen hos Segway – de producerer en lang række transportmidler, som har hver deres særlige egenskaber. Her kan du danne dig et overblik over de produktlinjer, som hører under Segway.
Segway PT
Dette er Segways flagskib og er for mange kendt som en “Segway”. Segway Personal Transporter var det første produkt som Segway serieproducerede. Segway PT bliver især benyttet på fabrikker og ifm. sightseeing.
Segway Drift W1
Hvis du har ledt efter et par elektriske rulleskøjter, så behøver du ikke lede længere – for det er netop hvad Segway Drift W1 er. Så kan du lave alle de tricks du evner. Rulleskøjterne er både udstyret på lys for og bag, så du bliver bemærket i trafikken. Topfarten er på 12 km/t og på en fuld opladning får du 45 minutters sjov og ballade.
Ninebot One
Med Ninebot One kommer dine balanceevner på prøve. Her er nemlig tale om et transportmiddel med blot ét hjul. Til gengæld er det kanon underholdende og du får mulighed for, at cruise rundt i storbyen, som du aldrig har gjort det før.
Ninebot S
Ninebot S kan beskrives som en miniudgave af Segway PT – hvilket betyder at den er håndfri. Så her kommer dine balanceevner endnu engang på prøve, men bare rolig, de fleste lærer det på få minutter. Ninebot S fungerer super godt, når du skal udforske alle storbyens kanter og skjulte perler. Ninebot S har en topfart på 16 km/t og en rækkevidde på 22 km.
Ninebot Gokart Kit
Dette er et produkt som man tilkøbes til Ninebot S, hvilket giver dig mulighed for at omdanne din Ninebot S til en vaskeægte elektrisk gokart. På den måde kan ungerne også få glæde af en Ninebot S.