Hexacopters

Vi lever i en innovativ tid, dette gælder også når snakken falder på droner. Dette betyder at der i dag, findes et hav af forskellige droner. Du kan finde droner med to, fire, fem sågar seks propeller. Her får du al den information der er værd at vide om de seks-proppelede droner, nemlig hexacopters.

Hvad er en hexacopter?

En hexacopter er en fjernstyret drone, som typisk har et cirkulært “skelet”. Hexacoptere har ofte “ben” som har samme form, som et par ski. Disse ski-lignende ben har til formål at sørge for stabilitet, når man har i sinde at lande sin drone.

Som tidligere nævnt har en hexacopter seks propeller, dette kommer til udtryk i navnet “hexa”, som er det græske ord for “seks”. De seks propeller gør, at hexacopteren typisk er mere kraftfuld og har bedre manøvreegenskaber end eksempelvis den velkendte quadcopter.

Hvorfor vælge en hexacopter?

Hvis du tænker “jo højere jo bedre”, når du flyver med din drone, så er en hexacopter noget for dig. I og med at denne type drone er yderst kraftfuld, med sine seks propeller, kan den også flyve højere end droner med færre propeller, fordi opdriften er større.

En særlig fordel ved at flyve med en hexacopter er, at hvis én af de seks propeller skulle svigte, kan dronen stadig fungere med de resterende 5 propeller. Dette kan være problematisk med en quadcopter – Svigter én af propellerne, er den så godt som umulig at lande.

Med denne kraftfulde opdrift, opnår en hexacopter en betydeligt højere vægtkapacitet. Så hvis du eksempelvis har planer om at montere flere kameraer på din drone, er en hexacopter oplagt. Dens flyveegenskaber påvirkes nemlig ikke af den ekstra vægt.

Men hvad er ulemperne ved en hexacopter?

En hexacopter er uden tvivl rigtig fed! Desværre findes der yderst få producenter, som laver hexacoptere. Derfor ser vi i de fleste tilfælde at droneentusiaster selv tyer til at bygge de seks-propellede droner – og det kan blive dyrt. De ekstra propeller betyder først og fremmest flere rotorer. Derudover er der ikke nogen garanti for, at din drone bliver luftbåren.

Lykkedes det dig at bygge en hexacopter, vil der også være større omkostninger forbundet i forbindelse med reparationer. Jo flere rotorer dronen har, jo større er risikoen for at disse går i stykker – og de kan være dyre at erstatte.

En hexacopter som kan anbefales

Har du sat dig for, at du simpelthen må eje en hexacopter, så er Yuneec Typhoon helt sikkert værd at overveje. Den kommer nemlig med rigtig mange fede specs.

Yuneec Typhoon produceres med 4K-kamera ikke nok med det, så kan kameraet rotere 360 grader, hvilket giver dig mulighed for at skyde nogle enestående videoer i luftrummet. Fjernbetjeningen til en Youneec Typhoon kommer med en 7” Android touchscreen – så kan du følge kameraet i first person view.

Skulle du sidde tilbage med spørgsmål omhandlende de fantastiske hexacoptere, så er du velkommen til at kontakte os her på Frenigon på vores mail info@frenigon.com. Så hjælper vi dig så godt vi kan.